Fredag morgen spiser vi morgenmad sammen

Hvordan det hele startede skal jeg ikke kunne sige, for det er mange år siden, men faktum er, at rigtig mange danske virksomheder har en fast procedure med at afdelinger eller virksomheder spiser morgenmad sammen om fredagen. Hos nogle selskaber tager medarbejderne selv maden med på skift, men andre virksomheder vælger at betale det hele og eventuelt kombinere det med en kantine som de allerede har. Grunden til at man har valgt, at det skal være fredag tror jeg hænger sammen med, at det er dagen før weekenden og at folk generelt arbejder lidt langsommere og lidt kortere tid om fredagen end de fleste andre ugedage. Det betyder dog også at man nogle fredage slet ikke når at lave noget da man går direkte fra morgenmaden til frokosten og så skal man stort set hjem. Sådanne fredage er måske ikke særlig produktive, men det er til gengæld rigtig hyggeligt.

Ingen kommentarer: